Børneungekonsulenten

Kontakt

Børneungekonsulenten

Kontakt

Trivsel for børn og unge

Kvalificeret hjælp og rådgivning ved mistrivsel og skolefravær hos børn og unge i Aalborg/Nordjylland

Børn og unges trivsel er vigtig for deres udvikling – personligt, socialt og fagligt

Nogle børn buldrer og brager, når de ikke trives, andre er mere stille og kan mistrives over længere tid, uden nogen opdager det. De fleste børn har perioder i løbet af opvæksten, hvor tingene ikke rigtig spiller på den rigtige måde.

Det, der ud fra vores erfaring hjælper, er hurtig tilgang til at få talt om det, der fylder. Gennem samtaler og vejledning kan vi hjælpe jer og jeres barn på vej til en øget trivsel og et skole- og familieliv i balance.

Ved Børneungekonsulenten taler vi med jer om jeres barns og familiens situation og behov. Ud fra en afdækkende samtale får I reel og konkret vejledning om, hvad der skal til, for at tingene kan ændre sig.

Vi kan også fortælle om jeres rettigheder og muligheder for hjælp gennem det offentlige, Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning (PPR), frit skolevalg og skoleskift, familieafdeling og børnefaglige undersøgelser m.m.

Vi har stor erfaring med systematiske metoder, der kan hjælpe børn og unge ud af mistrivsel og tilbage i balance. Værktøjerne kan være til barnet, forældrene og skolen. Først når alle samarbejder omkring barnet, kan det trives helt igen.

Alt for mange børn og unge døjer med manglende trivsel, som ofte kommer til udtryk som:

  • Mange bekymringer
  • Ondt i maven
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Vredesudbrud
  • Tilbagetrækning
  • Skolefravær

Lad ikke dit barn gå for længe i mistrivsel.

Mistrivsel har det med at vokse.

Vi kan hjælpe jeres barn

- i en aktuel situation, hvor jeres barn viser tegn på manglende trivsel. Måske vil jeres barn ikke gå i skole? Hvad kan der gøres? Hvad udfordrer på skolen? Hvad kan I gøre? Hvad kan jeres barn gøre?

Vi kan hjælpe jer som forældre

- med at se specifikke problemstillinger i forhold til jeres barn. Hvad siger barnet med sin adfærd? Hvordan kan vi forstå det? Hvordan er jeres forældresamarbejde? Er der noget, som udfordrer det? Hvad skal være anderledes? Hvordan kan det løses?

Vi kan understøtte skole-hjem-samarbejdet.

Hvordan kan I kommunikere med skole? Får jeres barn den støtte, som der er behov for?

Hvad siger andre

”Du har været en formidabel og uundværlig sparringspartner for forældre, medarbejdere og os i ledelsen – samtidig har vi altid været tryg ved at sende en stafet med dig, som du har fulgt op på, og ikke mindst har du villet Nørresundbys børn og unge; det er en kvalitet.”

Susanne Folsach Klessen

Skoleleder, Skansevejens Skole

”Du har haft en kæmpe betydning for os, vores børn, familier og personale. Du er så dygtig, rolig og menneskelig. I en så omskiftelig verden har du været en tryg og sikker samarbejdspartner for os."

Charlotte Stausholm Olesen

Pædagogisk leder, Skansevejens skole

Børneungekonsulenten

V/ Ulla Jensen - Praksis centralt i Nørresundby

Tlf.:

+45 3134 3990

+45 2868 2446

E-mail:

ulla@boerneungekonsulenten.dk

CVR:

44488167

Få en gratis afklarende samtale i dag, hør hvordan vi kan hjælpe jer og jeres barn. Ring på 28682446.

Hvis vi sidder i en samtale eller på anden måde er optaget, går telefonen på telefonsvarer.

I så fald oplyser du blot dit navn og telefonnummer. Så ringer vi tilbage inden for 24 timer.

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE